På Fruervangs følger vi sæsonerne og går altid efter, at der er noget at komme efter, når du slår vejen forbi os i de måneder, vi har åbent (maj-november, eller til den første frost rammer).
Kommer du på gården i sommermånederne, kan du plukke flotte buketter i vores blomstermark. Her vokser der: Solsikker, georginer, silkepæoner, liljer, allium og gladiolus.
I juli kan du plukke kirsebær fra et af vores mange træer - vi har hele seks forskellige sorter i kirsebærlunden! Du er også velkommen til at kigge forbi i foråret, når de står i fuld flor. Fra midt i maj og frem til Sankt Hans kan du også skære friske asparges!
Når sommerblomsterne takker af og temperaturerne falder, står vores græskarmark og den hyggelige græskarlade parat til at hjælpe dig med at komme i efterårs- og halloween-humør.
Alt der gror hos Fruervangs er du selv med til at plukke. Til efteråret kan du dog købe vores græskar direkte fra laden, hvor de står klar og venter på at komme med dig hjem.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes